Historie

Historien om Villa Fjordhøj – et jubilæumsskrift

Villa Fjordhøj går ind i krystalalderen..
15 år er gået. Villa Fjordhøj og jeg har fødselsdag / bryllupsdag / jubilæum.
Hvis vi vælger bryllupsdag, er der tale om krystalbryllup. Jeg er selv lige blevet 60 år og dermed gået ind i krystalalderen, og jeg tror, der er en sammenhæng. Krystallen er “fuldendt”, skal måske pudses eller slibes lidt her og der, men alt er, som det skal være. Sådan har jeg det selv personligt, og sådan synes jeg, det er med Villa Fjordhøj.Drømmen om at skabe et unikt kursted..
1. april 1994 flyttede Elin Hansen og jeg ind på Sandra Hus, som den gamle villa blev kaldt dengang. For mig var det en 20 år gammel drøm, der gik i opfyldelse: At skabe et kursted/kursussted/refugium – helst en blanding af alle dele. Nøgleordene var og er rummelighed, kærlighed og respekt, kreativitet, udvikling, visdom og ikke mindst fred. Fred forstået som en tilstand, vi stræber hen imod for os selv og andre.Huset var tomt – ikke et søm eller en lampe var der i den store villa, og de ca. 1000 m2 stod og ventede på vores lille flyttelæs fra et hus, der var ca. 10 x mindre. Men alle venner var mødt frem og hjalp med at få tingene i hus.Sandra Hus skulle starte op som kursussted, og til det brug havde vi 13 værelser – de stod der, helt tomme og fattige. Vennerne havde fået til opgave at male og indrette DERES rum – med en meget lille pose penge. I dag er det stadig sådan, at alle værelser har en gudmor/far, som er ret enerådende. De bestemmer både værelsets navn og indretning, og skal bare rette sig efter nogle enkle grundprincipper.En indflytning med sang i..
Jeg glemmer aldrig den påske – 1. april var nemlig skærtorsdag. Og i hele påsken kom venner kørende med “ting og sager”. Vi indrettede, malede, sang, spillede og legede og skulle så også finde et nyt navn til Sandra Hus. Og navnet blev Villa Fjordhøj.Hele påskeugen blev der arbejdet, og da det blev hverdag igen, var huset klar til brug. Slet ikke som vi ser det i dag – men klar til næste udfordring.Gode venner hjalp – og gæsterne kom..
Gæster og kursister kom stille og roligt i en langsom, men stabil strøm. Jeg passede mit arbejde i København, og Elin var “iværksætter” på Villa Fjordhøj. Det var en praktisk og især økonomisk løsning, der gjorde det muligt for os – langsomt og uden søvnløse nætter – at øve os og sikre Villa Fjordhøjs beståen på kort sigt.Og det gik jo godt. Vennerne var fantastiske og altid klar til at hjælpe. Der kom flere gæster, og meget hurtigt også nye venner fra byen. Ester Hansen og Gertrud Gunnarsen var de første. Ester har siden første dag gjort sig uundværlig. Trods sin høje alder, er hun altid klar til at give et nap med, både med vandkanden og i opvasken.
Gertrud Gunnarsen, som selv er behandler, kendte heldigvis en del lokale behandlere, og da hun hørte om kur-ideen, tilbød hun straks at skabe kontakterne.
Det første møde kom i stand, og herfra udviklede tingene sig langsomt men sikkert. I Danmark var tiden var endnu ikke moden til et decideret kursted.Jagt, kurophold og 6-retters menu..
I fagbevægelsen havde jeg i mange år arbejdet med kursus/kur-konceptet og vidste, at det var en rigtig god måde at arbejde på. Hvis man vil udvikle sig og skabe nytænkning, er det vigtigt ikke kun at bruge hovedet. Helheden skal med – der skal være noget for både krop og sjæl. Sådan begyndte det da også på Villa Fjordhøj.Nye legekammerater kom til – Solveig og Gunnar fra Gammel Torv. Vi planlagde kurweekends, hvor mændene skulle på jagt eller fisketur og kvinderne på kurophold. Og så skulle der naturligvis spises. Gammel Torv planlagde en 6-retters menu med tilhørende vine – uhm – det var spændende og sjovt.
Én kurweekend blev det til – meget lærerig for os alle. Så blev Gammel Torv desværre solgt og ideen lagt lidt på hylden.Så ramte lynet..
Tiden var nu kommet, hvor jeg blev nødt til at overveje mit konsulentarbejde i København. Skulle Villa Fjordhøj-drømmen realiseres, krævede det min fulde tilstedeværelse.
På trods af, at omsætningen dengang i 1995 ikke kunne klare løn til 2 direktører, valgte vi alligevel at satse. Vi besluttede, at fra september 1995 skulle Villa Fjordhøj have hele vores energi.
Straks beslutningen var taget, begyndte omsætningen at stige, og det blev den ved med. September kom og Villa Fjordhøj havde nu 2 fuldtidsdirektører. Så blev vi ramt af lynet – i november døde Elin Hansen efter 3 ugers sygdom – kun en uge før hun skulle runde de 50. Ubeskriveligt.Husalfer og -engle..
Gæsterne blev dog ved med at komme, og heldigvis var vennerne fortsat ved min side. Der blev ombygget, sat i stand og en væg banket ned. En ny husalf/engel kom til og overtog de besværlige, men vigtige, regnskaber – Aslaug Bugge. Hun er her selvfølgelig stadig.En anden husalf/engel søgte arbejde: Bergliot Andersen. Hun havde bare brug for at komme lidt ud og ville arbejde med hvad det skulle være. Hendes ægtefælle var også lige død, så nu måtte der gerne ske noget. Hun startede lige så stille, men fik hurtigt et fuldt skema – og lidt til. I starten var det rengøring og servering. Så blev det hjælp i køkkenet, og siden er hun blevet massør, healer og en masse andre ting indenfor behandlingsområdet. Bergliot er snart 80 år, og ingen af os har tænkt at slutte samarbejdet.Påsketræf med visioner..
Vores første påsketræf efter Elins død, blev et idé- og skabelsesmøde, hvor ønsker og visioner for Villa Fjordhøjs fremtid blev drøftet – herunder også den gamle ide om, at Villa Fjordhøj skulle være et anpartsselskab.
De fleste gamle venner var tilstede, og alle var enige om at fastholde visionerne. Vi havde i starten rigtigt mange naboer, der syntes det var fantastisk at få lov til at holde deres fest i familien Lotz’ gamle, fine villa.
For os var det en spændende måde at møde byen på, og festerne var medvirkende til at sikre det økonomiske fundament, men det tog måske lidt for meget energi fra de andre ting.Drømmen om et Romersk bad..
Senere samme år flyttede Trine Persson og hendes mand Ole ind på Villa Fjordhøj. De ville gerne med i det kommende anpartsselskab, og de trængte begge til luftforandring.

Vi gik en travl periode i møde. Gæster og kursister kom i en stadig stigende strøm. Vi fik råd til at omlægge energien – solfanger på taget og naturgas i stedet for de 2 gamle oliefyr. Det frigjorde fyrrummet med de snart 100 år gamle søjler, og min drøm om et romersk bad kunne nu anes i det fjerne. Først måtte jeg dog en tur til Italien, hvor jeg besøgte ca. 20 kursteder, for at hente inspiration til det romerske bad og forskellige kurbehandlinger.

Det romerske bad blev etableret og forskelligt tilbehør hentet i Sverige, hvor såvel sauna som dampmaskiner kun kostede det halve. En finsk brændesauna blev bygget ved vandet, og vi fik lov til at genopføre den gamle bro, så gæsterne kunne bade hele året.

Vi var nu et kursted med rødder både i det nordiske og i det italienske.

Pressen skrev – og kurgæsterne kom..
Og gæster kom der stadig flere af. Vi kom på forsiden af Jyllandsposten/Søndag og lidt senere ugebladet Søndag. Det satte gang i kurophold-konceptet. Vi havde nærmest telefonstorm, og gæster fra hele landet strømmede til Skælskør. Selv en norsk avis fandt frem til os.

Nu fulgte en tid, hvor vi sagde mere nej end ja, når folk ville på kurophold. Vi fik fast personale og faste behandlere. 2 kurgæster nægtede at forlade stedet og blev ansat – og det er de i øvrigt stadig. Elf Inge Risom og Anita Pedersen har gjort det meste af den lange rejse med. Det vigtigste var behandlingssiden, men efterhånden er de begge to udlært som borgfrueassistenter, med alt hvad dette indebærer: Køkken, rengøring, service, planlægning.

En anden gammel ide, om at skabe en anderledes arbejdsplads, blev hentet op af skuffen.
Det måtte da være muligt – også på en arbejdsplads – at skabe et rum, hvor det er kreativitet, kærlighed, udfordringer og visdom, der fylder lige så meget som det arbejdsmæssige.
Som vi siger her på stedet: ” Det gør ikke noget, hvis det også er sjovt – stress er det eneste forbud vi har.”

Et nyt tempel for visdom og glæde..
Efterhånden havde vi kun ét – men til gengæld meget stort – problem. Vi manglede plads – både til vores kurgæster og vores kurser. Især manglede vi et godt kursuslokale. Mange drømme og store planer blev drømt og tænkt. Bl.a. drømte vi om et tempelformet hus – et kursuslokale. Det skulle være 8 kantet, have søjler og glas og ligge med udsigt til vandet. Jeg tror tempel-ideen kom til os med baggrund i vores meget forskellige holdninger til religioner. Templer bliver brugt over hele verden og af alle religioner. Det passede godt sammen med vores tanker om mangfoldighed. Der er jo også noget, der hedder et hedonistisk tempel – festligholdelsens tempel.Vi besluttede os for at bygge. Bankerne sagde umiddelbart nej, fordi vores regnskab ikke udviste tilstrækkeligt overskud. MEN, som det altid sker her på Villa Fjordhøj, kom en dag tilfældigvis(?) en bankdirektør forbi, som syntes konceptet var så godt, at banken uanset regnskaber godt turde låne os 2.5 millioner til at bygge for.Naturligvis kom der – også helt tilfældigt(?) – en arkitekt, Larry Minsker, forbi. Han forstod med det samme vores tanker og lavede en minimodel – skabt af en blanding af vores tanker og hans egne. Alt faldt på plads, og den 21. december 2002 var vi klar til at tage det hele i brug. 6 nye moderne dobbeltværelser og måske Danmarks smukkeste kursuslokale, der naturligvis fik navnet Templet….Det var dengang, jeg fik tilnavnet Christian den 4.Dygtige lokale håndværkere havde sørget for, at byggeriet var færdigt på små 4 måneder. Som tak blev de naturligvis budt på festmiddag med koner i templet. Vi holdt en højtidelig, men festlig, indvielse kl. 7.52 den 21 december – det tog ca. 30 min.
Da vi var færdige og havde udtrykt vores ønsker for det nye byggeri, stod der pludselig 3 hjorte og så ind ad vinduerne til os. Det lovede godt for fremtiden…

Nye arbejdsformer og overskudsdeling..
Villa Fjordhøj havde nu plads til både kurgæster og kurser/konferencer, og gæsterne udeblev ikke. Vi fik hurtigt lige så mange gæster, som vi havde plads til, og det eneste vores bank havde at beklage sig over var, at de ikke tjente nok penge på os. Fordi vi ikke behøvede at låne mere.Tiden var igen inde til forandringer. Trine og Ole flyttede fra Villa Fjordhøj til Indonesien – for at blive derude. Denne gang følte jeg mig ikke alene. Vennerne var der stadig, og medarbejderstaben – som i mellemtiden var vokset – erklærede sig villige til at arbejde med hvad som helst. Vi lavede en planlægning, som gjorde, at alle på skift var kok, stuepige, servicemedarbejder, behandler og “borgfrue”, som direktøren dengang blev kaldt. Og så indførte vi overskudsdeling. Når året var gået, blev regnskabet gjort op, og vi delte overskuddet – hvis der var noget. Vi fik også råd til at ansætte en rigtig kok. Min gamle legekammerat Gunnar Hansen, som var hos os de næste år.Indianere, nye behandlinger – og elverbad..
Et nyt kapitel begynder. Indianerne holdt deres indtog med forskellige kurser og lederuddannelser. Dygtige psykologer kom til, samt folk fra forskellige lande og “trosretninger”. Alle synes, at Villa Fjordhøj er et godt sted at arbejde. …” Gode energier, afslappet og hjemligt,
fantastisk mad, lavet fra grunden og med kærlighed, samt ikke mindst et personale, der altid står klar til at hjælpe”… Det er bare nogle af de udsagn, vi ofte hører.Samtidig skete der en stor udvikling på behandlingsområdet. Flere nye behandlere kom til, med stadig flere forskellige behandlingstilbud. Vi købte således Elverbadet, vores udendørs træbadekar, og udvidede behandlingstilbudene.
Sygesikringen Danmark besøgte os og vi blev blåstemplet som kursted – dvs. at kurgæsterne nu kunne få 200 kr. i tilskud pr. døgn.Nogen hemmelighed er det jo ikke, at wellness-bølgen begyndte at gøre sit indtog i Danmark. Flere små klinikker er åbnet også her i Skælskør, og endnu flere behandlere er kommet til området. På Villa Fjordhøj fastholder vi det synspunkt …at jo mere der er, jo mere kommer der til. Således også forslaget om at udråbe Skælskør til Danmarks eneste kurby – mere om det senere.Nyt blod sikrer Villa Fjordhøjs fremtid..
Når man, som jeg, har drevet en virksomhed i rivende udvikling i 15 år, kan man godt savne legekammerater, der har lyst til at gå ind og tage et medansvar og som synes, at det er sjovt at få nye ideer og at være med til at skabe og videreudvikle Villa Fjordhøj.
Sidste år, i 2008 blev Villa Fjordhøj derfor omdannet til et anpartsselskab. Venner og personale fik mulighed for at købe en anpart i driftsselskabet Villa Fjordhøj. Grund og bygninger er stadig mine – dog således at en fond overtager ejendomsselskabet ved min død.
Villa Fjordhøj skulle dermed være sikret.

Der er i høj grad også tale om et generationsskifte. Vi er et helt almindeligt anpartsselskab med bestyrelse, formand og direktør. Men nu er der jo aldrig noget, der er helt almindeligt her på stedet, så vi gør det på vores egen måde: Vi har valgt at oprette 5 grupper, som selvstændigt planlægger og udvikler nye tiltag inden for, hus, have, vedligeholdelse, mad og personale – og hver gruppe er kun ansvarlige overfor direktøren og bestyrelsen. Grupperne består af anpartshavere, personale samt husets venner.
En vidunderlig ny – og gratis – energi bobler frem med nye synspunkter og nye ideer, jeg ikke selv havde fundet på.

Seneste nye facilitet: et meditationshus..
Her i foråret 2009 har en ny bygning fundet vej til Villa Fjordhøj – et meditationshus. Vores meditationsmester Gerhard Kaimer og Lis Vibeke Wallin har skænket os huset. Det må kun bruges til meditative formål og skal kunne benyttes af alle.
Tanken med det nye hus er, at vi får mulighed for at sætte ekstra gang i forskellige meditationsmuligheder, fx i form af kurser. Det er også tanken, at der bliver skabt mulighed for, at vores kurgæster og kursister selv kan bruge rummet til meditation.

Villa Fjordhøj er i dag et velfungerende og velbesøgt kur- og kursussted med et meget bredt udbud af muligheder og tilbud til vores mange gæster. Og vi hviler ikke på laurbærrene, men holder os hele tiden i bevægelse. Gode tanker, nye ideer og muligheder bobler altid her på stedet. En af dem har været undervejs et stykke tid og handler ikke kun om os selv, men om hele vores dejlige by:

Vores nye vision: Skælskør – Danmarks kurby nr. 1
En af vores, synes vi selv, rigtig gode ideer, er at markere vores dejlige by ”Solskinsbyen” som Danmarks eneste kurby. For Skælskør opfylder alle europæiske standarder for en kurby.
I Europa har det i tusind år været en tradition at tage på kurophold. Ikke fordi man var syg, men fordi man gerne ville slappe af, blive forkælet, lytte til god musik, se teater, mødes og spise godt.

Man kan sige, at for at profilere sig som kurby, skal 3 ligeværdige elementer være til stede:

* Kultur
* Natur
* Behandlinger/wellness

Uden forskellige behandlingsmuligheder, ingen kurby. Men en kurby har også smuk natur, som kurgæster kan nyde både til at promenere i og til længere fodture under åben himmel.
En kurby skal også tilbyde en mangfoldighed af kulturtilbud – musik, teater, biograf, museer osv. Kurgæster skal også kunne spise godt, gå på café og nyde et spændende bymiljø.
Overnatningsmulighederne er også vigtige. Der skal være noget for enhver smag og pengepung – lige fra camping til luksushotel.

I Skælskør har vi det hele. Vores natur er enestående, ligeledes det fine gamle bymiljø og havnen. Med ganske enkle midler har vi også en promenade med caféer og spisesteder.
Året igennem har vi mange forskellige kulturelle tiltag. Vi har Guldagergård, forskellige gallerier og museum. Vi har gamle herregårde, og specielt Borreby vil kunne tiltrække rigtigt mange med de spændende tiltag man har.

På behandlingsområdet er vi helt unikke: Vi har center for sundhed og træning – et velrenommeret sted med rigtigt mange forskellige behandlinger og kurtilbud.
Villa Fjordhøj tilbyder moderne kurophold i naturskønne omgivelser og med måske Danmarks største udbud af behandlinger og wellness. For tiden har vi 42 behandlingsmuligheder, herunder romersk bad, finsk brændesauna og elverbad – og flere kommer sikkert til.
I byen har vi også flere private klinikker samt ca. 60 forskellige behandlere.

Alle her på Villa Fjordhøj vil gerne gøre vores til, at der fremover kommer en masse nye mennesker til Skælskør. Vores vision er, at i stedet for at være Danmarks bedst bevarede hemmelighed, vil vi være Danmarks eneste kurby.

Ina Wendt