Læs denne email i din browser? klik her

Nyhedsbrev 2015

Villa Fjordhøj for fuld skrue...

En lille hilsen her fra Villa Fjordhøj skal I ha´ inden vi begynder at skrive 2016.

Allerførst lige kort..... Villa Fjordhøj har haft mange skønne gæster på besøg hen over det forgangne år – I det hele taget har 2015 været et fantastisk godt år. Stedet er blevet røgfrit indendørs. Smårenoveringer har løfter huset lidt, jeg har fundet mine ben, og vores allesammens kære Ina er efter nogen tids sygdom flyttet herfra og bor nu i Valby, hvor hun er mægtig glad for at være, så …… vi har det godt alle sammen.

Kurgæster fra alle egne af landet har været her for at slappe a´ og finde roen i vores skønne ”gamle” hus og have. Som noget nyt har vi haft et par internet tilbud i løbet af året, hvilket har bevirket at en ny gruppe gæster har fundet vejen til det skønne Skælskør.....og alle er taget herfra med smil på læben efter en god oplevelse.Vi gør hvad vi kan for at profilere Skælskør som den fantastiske solskinsperle byen og området er.

Vi benytter os mere og mere af lokale råvarer til at lave vores roste måltider, og gæsterne sætter virkelig pris på al den mad vi  laver helt fra bunden - at store dele af grøntsagerne kommer lige ude fra markerne....fiskene er fra Bisserup.....æblejuicen er helt friskpresset....osv. osv. Og vi elsker jo selv at lave det på den måde. :)

Året har også været krydret med mange kursushold, gamle kendinge, og nye som har hørt om os eller har fået os anbefalet.....Og det er jo bare så dejligt.

Retreats er også en ny aktivitet i 2015, som Villa Fjordhøj danner rammen om. Det kan være lige fra Yoga, Pilates, Meditation, Indiansk visdom, Reikihealing og meget mere.  Villa Fjordhøj er et helt fantastisk sted at tage hen, hvis man ønsker at genoplade batterierne...... både som enkeltperson som familie ... som ledelse.... som personale..... eller som hold af den ene eller den anden karakter. Også en del forfattere har vist glæde ved arbejdsroen på stedet.

Weekenderne er allerede godt besat af forskellige hold i 2016. Mange af holdene er åbne, så følg med i vores kalender inde på hjemmesiden, hvor der vil være oplysninger om hvem du skal henvende dig til. Du er også altid velkommen til at ringe hertil for oplysninger.

Vores intention er at deltage i flere lokale aktiviteter, såsom messer, suppe ved Kulturel Folkefest i august, Halloween og lignende arrangementer, men sidst og ikke mindst, med mad ud af huset, som vi fremover vil gøre til en mulighed for alle der kunne have det behov.
I sommer har vi haft et åbent Sct. Hans arrangement med en 3 retters menu, kaffe/kage…. St. Hans bål....40 tilmeldte og Stor succes! Det blev en rigtig hyggelig aften som vi helt sikkert vil gentage i 2016.

Vi har et lokalt Yoga-hold ledet af Lotte Karen, som har haft vild succes med at have hold her, både mandag, onsdag og torsdag aften, samt fredag formiddag. Det fortsætter hun med i det nye år, dog ikke onsdag aften.

Vi forsøger at starte nye hold henholdsvis tirsdag formiddag og torsdag eftermiddag. Info kommer snart på hjemmesiden, men overskrifterne er   “Find universets visdom i dig selv”  og “Personlig næring”.

Vi holdt en meget hyggelig juleaften d. 24, og d. 27 december havde vi et velbesøgt arrangement for vinterbadere og andre der bare har lyst at dyppe tåen. Vi kaldte det “nytårskur”. De allerfleste startede med en tur i fjorden efterfulgt af varmen fra vores Finske sauna ved fjorden og saunaen i kulkælderen. Så blev der skålet og ønsket godt nytår, før nytårsfrokost i spisestuen. På stemningen og interessen vi mærkede, er der ingen tvivl om at det blive en tradition her i Skælskør. Og apropos vinterbadere....så har vi allerede en lille gruppe, der kommer her og nyder godt af muligheden, og flere kommer til - så er du interesseret, så send os en mail så du kan få invitationen til bade/frokost arrangementerne vi laver med jævne mellemrum.

Vores lokale kunstnere skiftes til stadighed med at udstille billeder og andre ting under koordinering af Kirsten Hansen. Både vores gæster og vi er meget glade for det pust det gir med spændende billeder på væggene. Hele 2016 er på plads mht. udstillere.....men der er stadig muligheder i 2017....så kontakt os endelig, hvis du også har en kunstner boende i dig.

Sluttelig vil jeg lige fortælle, at huset i 2016 fylder 100 år. Da vi ikke lige har en konkret dato, vælger vi at fejre det ind over hele året:-)

En af måderne vi gør det på er som følger:
Ved bestilling af kurdøgn på 2 overnatninger, gir vi 25% i rabat pr. person. Eksempelvis....hvis kurdøgnene er i værelse med eget bad og toilet er prisen 1725 kr pr. pers. i stedet for 2300 kr.
Hvis du vil hjælpe os med at synliggøre vores fine sted kan du gøre det ved at klikke på følgende FB link
https://www.facebook.com/Hotel-Villa-Fjordh%C3%B8j-291588407631647/  og “like” siden. Og når du ser spændende arrangementer så del gerne med vennerne.

Det var alt for nu.....fremadrettet kommer der 3-4 nyhedsbreve om året.....så ikke de bliver så lange:-)

Rigtig glædelig jul og et godt nytår - ønsker alle her på Villa Fjordhøj.

Mange hilsner fra
Lis

Facebook

To unsubscribe click here, to edit your subscription click here.

Hotel Villa Fjordhøj | Rådmandsvej 23B | 4230 Skælskør | til: 58 19 14 51