Læs denne email i din browser? klik her

Nyhedsbrev nytåret 2018/19

 

Kære Venner!

Hvor tiden dog bare flyver afsted – og når den gør det, så er det jo et tegn på at der er travlt og meget at se til. Det er lige præcis sådan det har været i 2018 på Villa Fjordhøj.

Flere og flere finder vejen til Villa Fjordhøj i Skønne Skælskør.

Nye og ”gamle” kurgæster kommer for at ”trække stikket” en stund – forkæle sig – og få batterierne ladet op igen. Kursushold fra hele landet bliver lagt her på Villa Fjordhøj netop pga. rammerne og energien + ikke at forglemme vores skønne økologiske mad, som bliver lavet helt fra bunden, krydret med en god portion kærlighed. Køkkenet bliver tildelt SÅ mange rosende superlativer. Dejligt 😊

Weekenderne krydres af meditation – pilates – yoga – dans – mindfulness – ja listen over forskellige retreats er snart lang. Tit er der stadigvæk plads til kurgæster eller andet mindre hold i weekenden – så en summen af liv på mange planer fylder Villa Fjordhøj. Det er ren fornøjelse og meget livsbekræftende. 99.9% af alle vores gæster går glade og tilfredse ud ad vores dør, med et på gensyn på læben.

Vores hårde slid og kamp for Villa Fjordhøj har ligesom båret frugt i år. Ikke at træerne er vokset ind i himlen 😊 – men der har været et godt flow og alt har ligesom balanceret – så det er med fortrøstning og fulde af gode forventninger, at vi lige om lidt hopper ind i det nye år.

Alle der har lagt vejen forbi Villa Fjordhøj i år, har kunnet følge de små nye tiltag, vi har formået.

I foråret fik vi tid til at få malet spisestuen i kælderen. Den blev lysnet, og frisket op med lidt blå farve og gallerihylder. Vores mål er at tage vandet og naturen med ind i rum og værelser. Det blev et super resultat synes vi😊 5-6 værelser er blevet malet en gang og shinet lidt op.

 

Saunaovnen i den finske sauna ved fjorden havde i den grad udtjent sin værnepligt – så det var med stor glæde, da vi fik mulighed for at købe en ny ovn i sommer. Nu fungerer saunaen bare optimalt. Fra 0 til 100 grader på små 2 timer😊.

Den lille træhytte helt nede ved vandet – er blevet vores nu – og den har fornyelig fået en ny og tiltrængt træterrasse. Vores plan er at det skal være et sted man kan forsvinde med en god bog – sit malergrej – eller bare en kop kaffe. Der er ingen varme – men når forårssolen skinner er der skønt – og det lige til hen på efteråret. Drømmen er også at udbyde den som en ”Luksus Shelter” – men det vil der komme mere om senere.

Så har køkkenet fået en gang ny maling - + begge mellemgange og det ene behandlerrum. Så jo der sker hele tiden nye ting – hvis bare man kigger sig lidt omkring😊

Planen for 2019 er at få endnu flere gæster til at finde frem til Villa Fjordhøj. Vi har forskellige ønsker om renovering – og tager det med små skridt, så alle kan følge med – også ham økonomien😊 HiHi. 

D. 1. april 2019 fylder Villa Fjordhøj 25år. Det har vi selvfølgelig tænkt os at fejre – og datoen for fejringen bliver søndag d. 31. marts 2019. Program sendes ud tættere på – men sæt allerede kryds i kalenderen nu – da det bliver en invitation til alle der kunne ha lyst at kigge forbi.

Husk for resten, at du altid kan ringe og høre om det er muligt at spise frokost, drikke eftermiddagskaffe, eller spise aftensmad her, hvad enten I er to eller 10 pers. Måske afholde et lille frokostmøde. Er det på dagen bestemmer kokken menuen – hvis det er dagen før, må man gerne ønske😊

Jeg vil slutte dette lille skriv med at takke alle jer, som støtter op om Villa Fjordhøj, og ikke mindst takke det skønne personale, som jeg har til at hjælpe med at holde ”skuden” sejlende. Sammen er vi gode😊

Glædelig jul og godt nytår fra os alle på Villa Fjordhøj.

Vi ses😊 Lis

 

 

 

 

 


To unsubscribe click here, to edit your subscription click here.

Hotel Villa Fjordhøj | Rådmandsvej 23B | 4230 Skælskør | til: 58 19 14 51