– Wellness for sjælen i Skælskør

Lis Møller Frederiksen og hendes dedikerede team af medarbejdere på Villa Fjordhøj, kan den 31. marts fejre 25 års jubilæum for stedet og dets unikke hotel og kurophold. Villa Fjordhøj er et refugie for alle, der ønsker sig rummelighed, kærlighed, respekt og fred til sjælen i en uformel og afslappet atmosfære.

En søndag med åbne døre og masser af aktiviteter!
Vi holder åbent hus for alle, som har lyst til en festlig eftermiddag søndag den 31. marts, kl. 13 – 17. på Rådmandsvej 23B, 4230 Skælskør.

Villa’en vil summe af venner, gæster, samarbejdspartnere, behandlere, naboer, byboere og nysgerrige – som alle er meget velkomne på Villa Fjordhøj!

Kl. 13.00 Åbner vi dørene og du kan finde boder rundt i huset og på grunden, med vin, grillet kød og smagsprøver – chutney, æblemost-æbler m.m. og du får  mulighed for at prøve vores sauna eller elverbad.

Kl. 14.00 byder direktør Lis Møller Frederiksen velkommen i Templet

Kl. 14.10 er der festtale v/ skuespiller Birgitte Raaberg, efterfulgt af musisk indslag med Pia Raug, der vil synge og fortælle lidt om Seeren fra Andalusien for os.

Kl. 14.45 serverer vi det store Villa Fjordhøj Kaffe & kagebord

Fra kl. 15 til ca. 17 er der frit spil! Du kan både tage med på rundvisninger og prøve et væld af spændende udvalgte behandlinger, opleve kanalisering, prøve yoga, trommerejse/ursang, klanghealing, saunagus og Marinegarden spiller sikkert op til et dejligt nummer – og meget, meget mere!

Så mød op og hjælp os med at fejre jubilæet, og prøv nogle af de spændende tilbud, der har givet os masser af glade og tilfredse gæster gennem de mange år.

Ønsker du at begave os – så ønsker vi planter til haven – gerne fra din egen – og træhavemøbler/bænke gerne genbrug😊

 

Med jubilæumshilsner fra
Villa Fjordhøj’s direktør Lis Møller Frederiksen, husets team og bestyrelse

Villa Fjordhøj – 25 år